IT på TG

Digitale kompetencer

På TG bruger vi IT med det formål at understøtte elevernes læring og at styrke deres digitale kompetencer. Vi arbejder med at styrke elevernes færdigheder i brugen af almene og fagspecifikke programmer og platforme. Informationssøgning og refleksion over internetbaseret materiale indgår som en naturlig del af arbejdet. Eleverne arbejder også med at producere og formidle digitalt materiale.

Et andet centralt element er elevernes digitale dannelse, og her arbejder vi på TG på at understøtte eleverne i hensigtsmæssig brug af IT i undervisningen og at styrke klasserumskulturen på dette punkt. Ligeledes taler vi om, hvordan man kan gennemskue og leve op til normer for god brug af nettet.

På TG er vi på forkant med IT i undervisningen, især har vi arbejdet meget med at udnytte mulighederne i Office365, i særdeleshed de pædagogiske og didaktiske potentialer i OneNote. Ligesom vi løbende har arbejdet med andre spændende IT projekter, f.eks. Microsoft Teams, Peergrade og computational thinking.

Læs mere her om skolens husregler for digital undervisning, og hvordan du selv kan være med til at sikre dine personoplysninger ved brug af digitale platforme i undervisningen.

Læs mere her om hvordan TG arbejder med AI i undervisningen.

Office365

Som elev på TG har du mulighed for, gratis, at hente og installere Office til Windows og Mac på op til 5 enheder.
Office pakkens indhold:

Hvordan virker det?

  1. log ind på office.com med dit skolelogin (unilogin@taarnby-gym.dk)
  2. klik på ”installer Office” øverst til højre på siden.
  3. Vælg ”Office 365 Apps” og følge instruktionerne på din computer.
  4. Første gang du starter Word (eller en anden Office 365 app) skal du aktivere pakken. Det gør du igen med dit skole-login.

Bemærk: Licensen er gyldig til installation på 5 PC/Mac, så længe du går på Tårnby Gymnasium & HF. Tilbuddet om Microsoft Office til elever, er et tilbud, som kommer fra Microsoft, og som IT Center Fyn har hjulpet med at videreformidle. IT Center Fyn og Tårnby Gymnasium & HF har derfor intet ansvar over for elevens PC, hvis problemer skulle støde til under eller efter installationen.

Microsoft OneNote
Som notestagningsværktøj anbefaler vi Microsoft OneNote, som du også vil skulle bruge i mange fag og i flerfaglige forløb i form af OneNote klassenotesbog.