Dimission

Studentermiddag

Studentermiddag 26.6.  

TG fejrer afgangsklasserne med en studentermiddag kl. 17.00-22.00. Middagen vil foregå i multihallen, hvor studenterne samles i festligt lag, og hvor der vil være mad, drikke og festlige indslag. Middagen slutter med en koncert med det lokalt berømte band “The Educators”.  

Billet til middagen skal købes på gymbetaling

Dimission

Dimission d. 28.6.  

Dimissionen finder sted i multihallen kl. 10.00. Vi anbefaler, at man kommer i god tid. Studenterne vil sidde klassevis, og der vil derudover være sat stole op til 2 personer per student. Gæster derudover vil i begrænset omfang kunne stå rundt i hallen og oppe på repos’et. Når dimissionen er overstået, vil studenterne køre fra parkeringspladsen på Tejn Allé i deres studentervogne. Parkeringsarealet nærmest skolen vil være afspærret, så der er plads til studentervognene, vi vil derfor opfordre til, at man tager parkeringspladserne længere oppe ad Tejn Allé – ud for plejehjemmet eller Nordregårdsskolen. 

OBS: Der er indført betalingsparkering på Tejn Allé.

Vognoppyntning

Særligt om vognoppyntning 

Vognen skal pyntes inden vognkørsel, og studenterne koordinerer selv med de klasser, som skal stå for oppyntning. Det plejer at være således at 1p pynter 2p’s vogn, 2d pynter 3d’s vogn, 2z pynter 3z’s vogn osv. 

Den klasse, der pynter vognen, skal pynte den lidt væk fra TG. 

Det er vigtigt, at vognen er klar på Tejn Allé senest kl. 11.30 hvor alle vognene skal køre.