Åbent Hus på TG 2026

Mandag d. 19. januar 2026 kl. 17.00 holder vi Åbent Hus for kommende elever på TG.

Lørdag d. 24. januar 2026 kl. 10.00 holder vi Åbent Hus særligt for efterskoleelever, hvor du kan tilmelde ved at sende en mail til skolen på tgy@tgy.dk

Et besøg på skolen er den bedste måde at få en fornemmelse af, hvordan TG er i virkeligheden – og for at mærke den helt særlige TG ånd.

Du får chancen for at møde vores nuværende elever, som kan fortælle dig om hverdagen på TG, ligesom du kan tale med lærere, studievejledningen og ledelsen. Det er også her, du har mulighed for at stille alle dine spørgsmål om de forskellige studieretninger og fagpakker vi tilbyder, og for at få svar på spørgsmål om optagelsesregler, adgangskrav og processen frem mod skolestart.

Ligesom du kan høre om elitesportsordningen og TG-talenter.

På Tårnby Gymnasium & HF kan du vælge mellem to uddannelser: det 3-årige gymnasium (STX) eller den 2-årige HF. Gymnasiet og HF er begge brede, almene uddannelser, der giver dig stærke faglige kompetencer og åbner dørene til en lang række videregående uddannelser.
Du kan læse mere om optagelsesprocessen her: https://tgy.dk/optagelse/
Vi glæder os til at møde jer

Se billeder fra Åbent Hus d. 20. januar 2025