Covid-19 tiltag på TG
På TG er følgende tiltag indført, for at mindske risikoen for spredning af Covid-19.
-
- Samtlige døre er låst op, og der er indført differentierede mødetider, så der ikke opstår kø ved hovedindgangen
- Der er opsat håndsprit ved alle indgange, lokaler og borde i fællesområdet
- Al færden i fællesområder er delt op, så man holder til højre. Dette er markeret med striber og pile på gulvet.
- Der er opsat afstandsmarkeringer ved kantinekøen
- Der må ikke tages ophold i kantinen, al spisning skal foregå i faglokaler. Har man time i et lokale, hvor der ikke må spises mad, er der et dedikeret område til spisning ved de sorte borde.
- Alle sofaområder er afspærret
- Der er indført ekstra rengøring på skolen, og alle håndtag og kontakter bliver afsprittet hver dag
Vi er i tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, for at sikre os, at vi altid følger gældende retningslinjer for ungdomsuddannelser.
Ifølge gældende retningslinjer har elever og ansatte på TG mundbind/visir på, når de bevæger sig rundt på fællesarealerne på skolen. Visse elever og ansatte kan være undtaget.
Vi kommunikerer indadtil med eleverne via Lectio og på skolen, via alle-kald og info-skærm. Yderligere informerer vi elever og forældre (hvis eleven er under 18 år) via e-boks.
Læs mere om retningslinjer og lovgivning på Børne- og Ungdomsministeriet (eksternt link)
Hvis der er spørgsmål til håndteringen af Covid-19 retningslinjerne, kan skolen kontaktes på telefon 45 11 53 53 eller via mail tgy(a)tgy.dk.